Profil
Jens Winther Automobiler ApS har eksisteret siden 1962 i Roskilde og er således i dag byens ældste bilforretning. Jens Winther startede i 1966 som BMW forhandler, da BMW Danmark blev en realitet og importen af BMW til Danmark for alvor tog fart.
Som Danmarks ældste BMW forhandler har vi gennem tiderne tilegnet os en kolossal erfaring med dette mærke og firmaet gennemsyres da også af interessen og begejstringen for netop BMW. Vi har ingen ambitioner om at være den største BMW forhandler i Danmark, vi vil hellere være den bedste !!
I dag er der 32 veluddannede ansatte hos Jens Winther Automobiler.
Som bilforretning lægger vi stor vægt på kontakten til vores kunder, der oplever os som altid tilstede og altid til at tale med. Vi finder det vigtigt, at vore kunder mødes af et højt niveau af professionalisme, uden at dette dog mærkes som kølig afstand til vore kunders forskellighed. Vi vil gerne have det rart på vores arbejdsplads og det er vores mening, at også vores kunder bør have det rart med at møde os her.