Profil

 

Jens Winther Automobiler ApS har eksisteret siden 1962 i Roskilde og er således i dag byens ældste bilforretning. Jens Winther startede i 1966 som BMW forhandler, da BMW Danmark blev en realitet og importen af BMW til Danmark for alvor tog fart.

Som Danmarks første BMW forhandler har vi gennem tiderne tilegnet os en kolossal erfaring med dette mærke og firmaet gennemsyres da også af interessen og begejstringen for netop BMW. Som autoriseret servicepartner for det tyske mærke, har vi Danmarks største erfaring.
På salgssiden har vi autoriseret Honda, Kymco og Suzuki MC-forhandling og er siden 2014 forhandler af de amerikanske el-motorcykler ZERO Motorcycles. Naturligvis har vi også på BMW Motorcykler en stor erfaring, som indebærer at vi altid har et godt udvalg af nye og brugte BMW Motorcykler. 

I dag er der 28 veluddannede ansatte hos Jens Winther Automobiler.

Som bil-/mc-forretning lægger vi stor vægt på kontakten til vores kunder, der oplever os som altid tilstede og altid til at tale med. Vi finder det vigtigt, at vore kunder mødes af et højt niveau af professionalisme, uden at dette dog mærkes som kølig afstand til vore kunders forskellighed. Vi vil gerne have det rart på vores arbejdsplads og det er vores mening, at også vores kunder bør have det rart med at møde os her.

 

Miljøpolitik for Jens Winther Automobiler.

Jens Winter Automobiler ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ved at tage hensyn til miljøet i foreretningens drift. 

Jens Winther Automobiler ønsker at reducere miljøpårvirkningerne fra egen drift ved at arbejde systematisk med miljøledelse. Vi opgør og sætte rmål for forretningens miljøspåvirkning for at prioritere de områder hvor ci vurderer at effekten er størst. 

Vi har fokus på at reducere forretningens ressourceforbrug, herunder kemikalier, energi, transport og papir.

Når vi vælger leverandører og produkter, overvejer vi de miljømæssige konsekvenser på købstidspunktet. vi sorterer, genanvender og bortskaffer koncernens affald miljørigtigt for dermed at reducere miljøpåvirkningen.

Jens Winther Automobiler vil i det daglige til enhver tid overholde den gældende miljølovgivning og løbende forbedre vores miljøpræstation, herunder forebyggelse af fourening. 

 
facebook